Fakta om Meritvejen

Meritvejen er den direkte vej til at blive faglært og få svendebrev for erfarne chauffører og andre ansatte i transportbranchen. For at gå på Meritvejen skal man:

  • Være fyldt 25 år
  • Have relevant erfaring fra branchen
  • Indgå en lærekontrakt med en virksomhed

Når man går på Meritvejen følger man et uddannelsesforløb, der er tilpasset den enkeltes erfaringer. Det betyder, at man som erfaren transportmedarbejder ikke skal i skole for at lære noget, man allerede kan i forvejen. Til gengæld skal man på skole for at lære nyt om branchen og lære, hvordan man udfører en række nye opgaver samtidig med, at man bliver opdateret med den nyeste viden, love og regler. 

Når Meritvejen er afsluttet, opnås der faglært status og svendebrev. Det svarer til den 3,5-årige erhvervsuddannelse for ungdomselever.

Har man kun lidt eller ingen joberfaring fra branchen, kan man stadig blive faglært. Det vil dog tage længere tid og kræve mere skoleundervisning.

Comments are closed.